- De, der stiller folk over for dilemmaet mellem økonomisk hjælp og national værdighed, ignorerer de basale historiske erfaringer, siger finansminister Evangelos Venizelos, dagen før EU indleder et nyt møde om gældskrisen.
- Vores partnere ved, at det europæiske fællesskab er bygget på lighed mellem medlemsstaterne og respekt for national identitet, siger Venizelos ifølge nyhedsbureauet AFP.
Både Tysklands finansminister Wolfgang Schäuble og økonomiminister Philipp Rösler lægger pres på Grækenland inden mandagens møde i Bruxelles.
I et interview med Wall Street Journal fastslår Schäuble, at Grækenland nu må overbevise de øvrige EU-lande om, at det vitterligt formår at få rettet økonomien op igen.
Alternativet er, at landene i eurozonen afviser at sende flere penge til Athen.
EU, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond er indstillet på at yde endnu et milliardlån, men kun såfremt grækerne gennemfører de lovede nedskæringer.
- Løfter alene gør det ikke. Såfremt Grækenland ikke implementerer de nødvendige tiltag, så kan intet nok så stort et beløb løse problemet, siger Schäuble til Wall Street Journal.
Den tyske økonomiminister, Philipp Rösler, siger i mandagens udgave af dagbladet Bild, at han støtter en skrappere overvågning fra EU's side af Grækenland for at holde øje med, om spareplanerne føres ud i livet.
- Der er behov for yderligere overvågning af gennemførelsen af reformerne. Hvis grækerne ikke selv magter at gøre det, så må overvågningen ske udefra. For eksempel gennem EU, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned