Grækenlands banker holder fortsat lukket
Grækerne kan fortsat kun få 60 euro dagligt i hæveautomaterne, og bankerne holder lukket to dage endnu.
De græske banker er lukket tirsdag og onsdag, og kunderne kan stadig højst hæve 60 euro dagligt, siger chefen for sammenslutningen af græske banker til Reuters.
Tidligere oplyste fire bankkilder til Reuters forud for et møde mellem bankcheferne og den græske finansminister, at det var ventet, at der ville komme beslutning om at holde bankerne lukket nogle dage endnu, muligvis frem til på mandag i næste uge.
De græske banker har været lukket siden sidste uge, efter at Den Europæiske Centralbank (ECB) valgte at fastfryse en afgørende nødfinansiering af bankerne.
Regeringens dekret om banklukningen gjaldt til mandag. Regeringen har tidligere meldt ud, at bankerne i Grækenland ville åbne igen tirsdag, men ifølge chefen for den græske banksammenslutning bliver lukningen altså forlænget.
Flere analytikere havde i forvejen sagt, at det var urealistisk, at bankerne ville åbne allerede tirsdag.
Samtidig med, at bankerne blev beordret lukket i sidste uge, indførte regeringen kapitalkontrol.
Mandag klokken 18 indledte ECB et telefonmøde om nødlånene til Grækenland. Det er den finansiering, der indtil videre har sikret, at bankerne ikke løb tør for penge.
Det er på forhånd ventet, at ECB vil fastholde denne nødfinansiering på det samme niveau som hidtil, skriver det norske nyhedsbureau NTB.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde