Grækere lover EU at bekæmpe skattesnyd og korruption
Grækenland skal præsentere reformer, som tilfredsstiller øvrige eurogruppelande, for at opnå låneforlængelse.
Den græske regering har tirsdag morgen afleveret en længe ventet liste med forslag til økonomiske reformer, som er et krav, for at landet kan få forlænget den eksisterende lånepakke med fire måneder som ønsket.
EU-Kommissionen bekræfter på Twitter, at listen er modtaget inden for fristen.
Det var ellers planen, at den græske regering skulle aflevere listen senest mandag, da sagen haster.
Det skyldes blandt andet, at flere af eurolandene skal stemme om en eventuel låneforlængelse i de nationale parlamenter.
Græske reformer er en betingelse for en fire måneders forlængelse af det låneprogram, der har holdt liv i græsk økonomi i en årrække.
Den liste, som grækerne har indsendt, indeholder blandt andet forslag til bekæmpelse af skattesnyd, korruption og smugleri, erfarer Ritzau.
En kilde i kommissionen siger til nyhedsbureauet Reuters, at man finder listen "tilstrækkeligt omfattende" til at kunne danne grundlag for den videre proces.
- Vi er særligt glade for at se en stærk vilje til at bekæmpe skattesnyd og korruption, siger kilden til Reuters.
Grækerne er også klar til at bekæmpe bureaukratiet i staten og en større genopbygning af den offentlige sektor.
Den nuværende lånepakke udløber lørdag, og grækerne har brug for en aftale for at forhindre et økonomisk kollaps.
Eurogruppen accepterede mandag aften at forlænge grækernes frist for indlevering af reformforslagene til tirsdag morgen.
Tirsdag eftermiddag skal eurozonens finansministre drøfte reformforslagene ved en telefonkonference.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned