Sådan lyder advarslen lørdag fra den græske finansminister, Evangelos Venizelos.
- Dette øjeblik er meget afgørende. Alt skal være konkluderet i morgen aften. Vi balancerer på en knivsæg, siger han.
Med ministerens melding spidser det for alvor til i Athen, hvor man længe har trukket tove om en eftergivelse af Grækenlands gigantiske gæld og ny tiltrængt milliardhjælp til det kriseramte land.
Den fortravlede finansminister Venizelos har forhandlet med embedsmænd fra EU, Den Internationale Valutafond, IMF, og Den Europæiske Centralbank, ECB.
Senere lørdag skulle han på et telefonmøde fortælle sine eurokolleger, hvor langt man er nået med forhandlingerne i den græske hovedstad.
Eurogruppens finansministre havde planer om at mødes ekstraordinært mandag, men det møde blev fredag udskudt, da de ikke regnede med at have en græsk aftale klar til den tid.
Den græske premierminister, Lucas Papademos, indkaldte lørdag eftermiddag lederne for de tre partier, der støtter hans regering, til krisemøde. Men det møde er nu udskudt til søndag.
Her ventes han at presse nye hårde nedskæringer igennem, som ifølge græske fagforeninger blandt andet kan betyde, at op imod 150.000 statsansatte mister deres job inden 2015.
Græske regeringskilder siger, at Papademos vil true med at træde tilbage for i det mindste at tvinge en aftale igennem i egne rækker.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker