Det oplyser partikilder til Reuters. Nyheden bekræftes ligeledes af en embedsmand over for nyhedsbureauet i Athen.
Samtidig skriver medierne, at Panagiotis Pikrammenos, formand for den øverste administrative domstol, skal lede en overgangsregeringen frem til valget.
Efter det seneste valg var det politiske billede så mudret, at politikerne ikke kunne blive enige om at sammensætte en ny regering.
Forhandlingerne brød sammen tirsdag - kun ni dage efter det seneste parlamentsvalg.
Dermed blev den politiske krise forlænget i Grækenland, der også er i dyb økonomisk krise og kæmper for at få nye lån fra andre eurolande for at klare sig gennem krisen.
Resultatet af det seneste valg betød, at parlamentet er splittet mellem tilhængere og modstandere af en række krisepakker, som blev gennemført i Grækenland for at få lån fra andre eurolande.
Meningsmålinger tyder på, at det venstreorienterede parti Syriza får stor fremgang ved det kommende valg og sandsynligvis bliver største parti. Partiet blev næststørst ved det seneste valg.
Syriza er modstander af betingelserne for den seneste redningspakke fra andre eurolande og kræver betingelserne genforhandlet. Pakken kom i stand i marts og indebærer store offentlige nedskæringer.
Ledere fra eurolande afviser at genforhandle redningspakken til Grækenland og siger, at de lukker kassen for lån til grækerne, hvis de ikke opfylder betingelserne.
Får Grækenland ikke nye lån, går landet bankerot og tvinges sandsynligvis ud af eurosamarbejdet.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned