Skoler er lukket i Grækenland, hospitaler arbejder med nødbemanding, og busser og tog holder stille.
Grækenland er igen gået mere eller mindre i stå, mens landet er ramt af storstrejke.
Det er fagforbund, der repræsenterer over halvdelen af landets arbejdsstyrke på fire millioner, som har kaldt til strejke i protest mod nye sparetiltag.
De nye besparelser ventes at bide endnu mere til i de grækere, som i forvejen plages af betydelige nedskæringer, lønnedgang, fyringer og skattestigninger.
Besparelserne står at læse i finansloven for 2012, som skal godkendes af parlamentet senere i december.
Strejken er den første test for landets nye teknokratiske premierminister, Lucas Papademos.
Han blev taget i ed i oktober og afløste George Papandreou, der måtte forlade posten efter sin opfordring til en folkeafstemning om aftalen, som Grækenland har indgået med EU og IMF, om milliardlån til gengæld for besparelser og reformer.
Det er den græske betaling af aftalen, der strejkes mod, men det er lige oppe over for grækerne.
Staten siger, at den løber tør for penge i midten af december, medmindre næste portion af milliardlånet sættes ind på statskontoen i Athen.
EU har netop godkendt, at otte milliarder euro kan overføres.
Nu skal Papademos og hans brede koalition, der består af såvel socialister som konservative, så sikre, at finansloven godkendes.
Det er ikke en populær finanslov. Den indeholder skatteforhøjelser og reducerer budgetunderskuddet fra ni procent af bruttonationalproduktet i år til 6,7 procent næste år.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned