Grænselukninger i Europa giver kaos og kæmpekøer på vejene
Grænselukninger har skabt kæmpemæssige køer på de europæiske veje. Her er en 65 kilometer kø tirsdag fra den tysk-polske grænse mod Berlin. Foto: Odd Andersen/Ritzau Scanpix
Odd Andersen/Ritzau Scanpix
Køer på 60 kilometer med ventetider på 20 timer uden mad og drikke er en realitet efter flere grænselukninger.
Grænselukninger i Europa har ført til trafikalt kaos på de europæiske veje og skabt kilometerlange køer.
Polens regering har som følge af coronaviruspandemien valgt at lukke sine grænser op mod Tyskland, og kun polakker må komme ind i landet.
Det har ifølge polske grænsevagter medført et trafikalt kaos, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.
Ved grænsebyen Jedrzychowice ved den sydlige grænse til Tyskland venter lastbiler op mod 30 timer og personbiler op mod 16 timer på at krydse grænsen fra Tyskland til Polen.
Bilkøer er siden tirsdag vokset til at være 60 kilometer lange. Ifølge det tyske Røde Kors (DRK) er der meldinger om op mod 20 timers ventetid, skriver dpa.
Ifølge det norske nyhedsbureau NTB har DRK hjulpet bilister ved en grænseovergang til byen Görlitz.
Talsmand Kai Kranich kalder situationen for desperat for børnefamilier, der ikke kan få mad eller tilgang til toiletter i de op mod 20 timer.
Premierminister for den tyske delstat Sachsen, som grænser op til Polen, Michael Kretshcmer, har bedt den tyske regerings forsvarsminister, Annegret Kramp-Karrenbauer, om hjælp.
Mindst ti ud af de 26 Schengen-lande i Europa har lukket sine grænser. Tyskland har lukket sine grænser, og over de to seneste dage er over 20.000 personer blevet nægtet indrejse, skriver NTB.
Danmark lukkede sine grænser i sidste uge for at forhindre udbredelse af smitte.
Grænsekontrollen i Danmark løber til og med 13. april, og alle udlændinge uden anerkendelsesværdige formål i Danmark vil i den periode blive afvist ved grænsen. Danske statsborgere vil altid kunne komme ind, oplyste statsminister Mette Frederiksen (S) ved et pressemøde fredag i sidste uge.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker