Græsk bankrøver holder gidsler i bank

Et gidseldrama udspiller sig i den græske havneby Piræus, hvor en bankrøver har taget otte personer som gidsler.

Manden var sammen med en kammerat i færd med at røve banken, da politiet pludselig dukkede op.

Det lykkedes den ene røver at flygte, mens den anden tog de 14 mennesker, der befandt sig i banken, som gidsler. Seks kvinder er efterfølgende blevet frigivet, oplyser politiet.

- Foreløbige informationer viser, at der var 14 personer i banken. Seks kvinder blev frigivet, men røveren holder stadig gidsler, formentlig otte mænd, siger en unavngiven embedsmand.

Gerningsmanden er bevæbnet med en pistol og hævder, at han også er i besiddelse af en håndgranat.

/ritzau/Reuters

En bankrøver holder otte personer som gidsler i en bank nær Grækenlands hovedstad, Athen. Seks kvinder er blevet frigivet, oplyser politiet.

Offentliggjort Sidst opdateret