Græsk kaos kan fortsætte trods nyvalg

Men et nyvalg er langt fra en garanti for en afklaring på den politiske situation - og vil ikke nødvendigvis skabe mulighed for at danne en ny regering.

Det fortæller Tom Terkelsen Kristensen, ekstern lektor ved Grækenlandsstudier på Københavns Universitet.

- Jeg er overbevist om, at der kommer et nyvalg. Men det løser antageligt ikke noget, siger Tom Terkelsen Kristensen.

- For selvom fløjpartierne får yderligere fremgang, vil de højst sandsynligt ikke være i stand til at danne en regering.

Derfor kan det politiske landskab være lige så broget efter et omvalg, og så risikerer grækerne at skulle til stemmeurnerne en tredje gang.

- Det så vi i 1989, hvor et parti i sidste valg fik flertal. Det kunne vi også forestille os her, siger han, men understreger samtidig:

- Man skal huske på, at situationen er en anden i dag. Dengang var der tale om interne stridigheder, men i dag er der tale om en europæisk konflikt.

Det socialdemokratiske Pasoks leder, Evangelos Venizelos, kastede fredag aften håndklædet i ringen og opgav forsøget på at danne en græsk koalitionsregering. Nu skal landets præsident forsøge at få partierne til at enes.

Der skal senest dannes en regering den 17. maj. Ellers bliver der udskrevet nyvalg. Og det stærkt EU-kritiske parti Syriza, som blev valget store vinder, er efter alt at dømme langt mere interesseret i et nyvalg, fortæller Tom Terkelsen Kristensen.

Ved et nyvalg står partiet nemlig til at gå yderligere 10 procentpoint frem.

Hvis Syriza får afgørende indflydelse, vil forholdet mellem Grækenland og EU blive yderst anstrengt.

Syriza afviser nemlig betingelserne for den hjælpepakke, som EU og IMF bidrager med for at afværge en statsbankerot.

En aftale, som blev indgået af den forrige regering, og som långiverne har afvist at ændre på.

- Hvis partiet kommer til magten, vil det være logisk, at de vil trække Grækenland ud af euroen. Man kan ikke bare sløjfe aftalen, som er indgået med den forrige regering, uden at det får konsekvenser.

/ritzau/