Endnu et skib lastet med nødhjælp og medicin om bord har forgæves forsøgt at forlade Grækenland for at sætte kurs mod Gaza.
Skibet Juliano blev tirsdag kort før klokken 18 stoppet af den græske kystvagt, da det forsøgte at forlade havnen i Piræus.
Om bord befinder sig blandt andre svenske, græske og norske aktivister.
Mandag standsede kystvagten et dansk-canadisk skib, der ligeledes forsøgte at sejle til Gaza med nødhjælp.
Skibet, der bærer navnet Tahrir, blev bordet få minutter efter, at det havde lagt fra kaj på den græske ferieø Kreta.
De omkring 50 aktivister om bord, heriblandt fem danskere, havde planer om at sejle til Israel for at demonstrere mod landets blokade af Gazastriben.
I maj sidste år mistede ni personer livet, da israelske myndigheder standsede seks skibe med 700 aktivister om bord ud for Gazastribens kyst.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker