Græsk mand dræbt under kollapset mur i styrtende regnskyl
Stormen Daniel har medført store oversvømmelser i den regionale hovedstad Volos, hvor flere biler står med hjulene under vand. Foto: Louisa Gouliamaki/Reuters
Formentlig på grund af det store nedbør kollapsede en mur over en mand i Grækenland, som mistede livet.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Glohede skovbrande er blevet afløst af piskende regnskyl i forbindelse med stormen Daniel i Grækenland, hvor indbyggerne på ny gennemlever et dødeligt vejrfænomen.
Tirsdag er der ifølge nyhedsbureauet AFP faldet omkring 200 millimeter regn i regionen Magnesias hovedstad, Volos, hvor liget af en mand var blevet fundet, efter at han blev mast af en kollapset mur.
- Manden døde, efter at en mur kollapsede i nærheden af indre by i Volos, formentlig på grund af det dårlige vejr, siger en brandmand til nyhedsbureauet Reuters.
Ifølge Athens Nyhedsbureau skete det, mens manden - en kvægopdrætter - forsøgte at nå ind til sine kvæg.
En anden mand meldes savnet i Volos, efter at hans bil tidligere tirsdag blev skyllet væk af de voldsomme mængder nedbør, fortæller en anden brandmand til Reuters.
Annonce
Ifølge AFP er også en kvinde meldt savnet, efter at hun havde været ude og sejle i kano i Halkidiki-regionen, som ligger længere mod nord.
Daniel har pisket det vestlige og centrale Grækenland siden mandag, hvor hundredvis af borgere har bedt myndighederne om hjælp med at pumpe vand ud af deres hjem.
Indbyggere i Volos måtte ud og fjerne vragrester, som var blevet trukket med af de enorme mængder nedbør, som har ramt den omkringliggende region, Magnesia, siden mandag. Foto: George Kidonas/Ritzau Scanpix
Det sker, bare få dage efter at landet var begyndt at få styr på de voldsomme skovbrande, som har hærget det sydeuropæiske land igennem en tør og hedebølgeramt sommer.
Vassilis Kikilias, som er Grækenlands minister for klimakrisen og civil beskyttelse, opfordrer folk til at blive inden døre.
- Det er det mest ekstreme vejr, hvad angår mængden af nedbør inden for 24 timer, som nogensinde er blevet observeret i landet, siden man har ført statistik med det, siger han.
Myndighederne i Volos har allerede begrænset trafikken i byen og de nærliggende bjergområder, hvor Daniel har forårsaget store udfald i strømforsyningen.
Også i 2017 var der voldsomt stormvejr i Grækenland. Her mistede 25 mennesker livet, og flere hundrede blev hjemløse, efter at store nedbørsmængder ødelagde deres hjem.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker