Græsk millionturisme får ombudsmand til at løfte pegefinger
Alene den billedskønne ø Santorini får årligt besøg af 5,5 millioner besøgende. Det er dobbelt så mange besøgende som i 2012, lyder det i rapport. (Arkivfoto). Foto: Louiza Vradi/Reuters
Alene øen Santorini får årligt besøg af 5,5 millioner turister. Det er dobbelt så mange besøgende som i 2012.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Grækenland skal begrænse nybyggeri og beskytte vandressourcer og kystområder bedre, hvis turismen fortsat skal kunne foregå på en ikke-skadelig måde.
Det siger landets ombudsmand ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Omkring 33 millioner besøgte sidste år landet, der er kendt for sine antikke ruiner, blå hav og solskinsvejr. Det var fem millioner flere besøgende end i 2022.
I en rapport udgivet torsdag advarer ombudsmanden dog mod miljømæssige risici ved det høje antal turister.
- Vores økonomi er i høj grad afhængig af turismen, hvilket gør behovet for at forvalte den på en bæredygtig måde endnu mere presserende, lyder det i rapporten.
Annonce
Grækenland må ikke "udtømme det potentiale, spilde det og gøre vores turistattraktioner mindre attraktive over tid".
Omkring to millioner grækeres indkomst stammer direkte fra turisme.
- På Santorini klager selv turisterne over det høje antal af turister, lyder det i rapport fra græsk ombudsmand. (Arkivfoto). Foto: Louiza Vradi/Reuters
I alt bor der godt 10 millioner i det sydeuropæiske land.
Det er første gang, at den græske ombudsmand har turistindustrien under lup.
Alene den billedskønne ø Santorini får årligt besøg af 5,5 millioner besøgende. Det er dobbelt så mange besøgende som i 2012, lyder det i rapporten.
15.550 indbyggere bor permanent på øen, der er kendt for hvide bygninger med blå tage.
- På Santorini klager selv turisterne over det høje antal af turister, lyder det videre i rapporten, der kalder på strengere regulering for blandt andet byggeri langs kysterne.
Grækenland er på listen over danskernes favoritdestinationer sammen med Italien, Spanien, Frankrig og ferie i Danmark, viser en undersøgelse foretaget af Voxmeter.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned