Græsk økonomi når milepæl i genopretning
Grækenland igen blåstemplet af et førende kreditvurderingsbureau efter en årelang kamp for økonomisk balance.
Vi skal ikke mange år tilbage, før billedet af Grækenlands økonomi så noget dystert ud.
Høj gæld, som ikke blev vedligeholdt, og underfinansierede statsbudgetter betød, at landet var på randen af at gå bankerot.
Men situationen er vendt, og i sidste uge opnåede landet for første gang i meget lang tid en såkaldt investment-grade rating hos kreditvurderingsbureauet S&P.
Cheføkonom Helge Pedersen fra Nordea ser den forbedrede kreditvurdering som et udtryk for, at grækerne med skrappe reformer er lykkedes med at få vendt udviklingen.
- Det er en kæmpe sejr for Grækenland og for de græske regeringer, som over de seneste år har gennemført en stram hestekur, og som på trods af en pandemi har ført landet til, at man nu er med i det fine selskab med en investment grade-rating, siger han til Finans.
Reformerne betød blandt andet, at de offentlige lønninger blev skåret kraftigt ned, ligesom pensionssystemet også er blevet reformeret.
Den nye kreditvurdering gør det nemmere og billigere for Grækenland at låne penge, og det giver også adgang til særlige programmer under Den Europæiske Centralbank (ECB).
Grækenland er på vej mod en vækst på 2,2 procent i år, samtidig med at landet har overskud på statsbudgettet.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker