En mistænkelig pakke, som er dukket op på Ungarns ambassade i Athen, indeholder ingen sprængstoffer. Det står klart, efter at politiet har undersøgt forsendelsen.
- Pakken indeholdt udelukkende dokumenter. Det var falsk alarm, siger en politikilde.
Politiets bombeeksperter blev kaldt til ambassaden efter fundet af en stor konvolut, der virkede mistænkelig. Men efter at have undersøgt den med et særligt termisk kamera, kan politiet udelukke, at der er tale om sprængstoffer.
En sand bølge af pakkebomber blev i sidste uge sendt til flere ambassader i den græske hovedstad og til en række europæiske statsledere.
Myndighederne i Grækenland valgte kortvarigt at indstille alle postforsendelser ud af landet, efter at en af pakkerne var dukket op på den tyske kansler, Angela Merkels, kontor i Berlin.
Politiet mistænker en yderliggående venstreorienteret gruppe for at stå bag bomberne. To mænd er foreløbig blevet anholdt i sagen, men der mangler fortsat et klart motiv.
Fem andre personer er efterlyst.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker