Derfor er det ventet, at landets 82-årige præsident, Karolos Papoulias, fra lørdag vil forsøge at presse partierne til at danne en midlertidig kriseregering.
Præsidenten vil på skift indkalde lederne af de enkelte partier for at se, om det er muligt at samle en bred regering.
Den proces kan tage flere dage, og analytikere siger, at det mest sandsynlige er, at der vil blive udskrevet nyvalg, som skal afvikles til juni. Det skriver Reuters.
Ved et eventuelt nyvalg er der udsigt til stor fremgang for venstrefløjspartiet Syriza, som har vist sig yderst skeptiske over for den spareplan, som landets tidligere regering har aftalt med EU og Den Internationale Valutafond (IMF).
Syriza afviser betingelserne for pakken, som EU og IMF bidrager med for at afværge en statsbankerot.
EU har gjort det klart, at Grækenland skal leve op til alle dele af den aftale, som den tidligere koalitionsregering har tilsluttet sig.
Hvis Grækenland ikke vil det, så tror mange iagttagere, at konsekvensen bliver en udsmidning af euro-samarbejdet.
Lederen af Syriza, Alexis Tsipras, har dog så sent som fredag afvist muligheden for, at partiet vil deltage i en regering, som godtager aftalen.
- Afvisningen af planen kommer ikke fra Syriza, men fra det græske folk som sagde nej på valgdagen, sagde Alexis Tsipras.
Herman Van Rompuy, EU's præsident, beder de græske ledere om at optræde ansvarligt og ikke mindst leve op til landets internationale forpligtelser.
- Jeg er bekymret over situationen i Grækenland. Der findes ikke andre løsninger end mere integration i Europa. Løsningen på krisen er ikke mindre Europa, siger præsidenten.
Ifølge Herman Van Rompuy må de græske politikere nu nå et kompromis, som sikrer Grækenlands fremtid i Europa.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde