- Den er blevet vedtaget, siger en minister, som var med til mødet i regeringen.
Nyhedsbureauet AFP skriver med premierministerens kontor som kilde, at aftalen blev enstemmigt vedtaget. Loven skal efter planen til afstemning i parlamentet på søndag, hvilket vil bringe Grækenland et skridt nærmere hjælpepakken på 966 milliarder kroner.
Beslutningen kommer efter en dag, hvor der gang på gang er blevet sået usikkerhed om aftalen.
Den græske premierminister, Lucas Papademos, skruede tidligere på aften for alvor op for retorikken over for de græske politikere og med dommedagsretorik truede med alvorlige konsekvenser, hvis en gældsaftale ikke kom i hus.
- Det står helt klart: Dem, der modsætter sig planen, og ikke stemmer for, kan ikke blive i regeringen, lød advarslen.
Hans udmeldinger kom efter, at det mindste parti i Grækenlands koalitionsregering, Folkelig Ortodoks Samling (Laos), åbent gik i clinch med Tyskland, de øvrige eurolande og de tre institutioner bag seneste redningspakken.
- Vi har ikke tænkt os at stemme. Vi er blevet ydmyget. Jeg vil ikke tolerere det. Jeg vil ikke tillade det, uanset hvor sulten, jeg måtte være, sagde George Karatzaferis, partiets leder.
Bolden er på grækernes banehalvdel, efter eurozonens finansministre torsdag vendte tommelfingeren nedad over for grækernes budgetbesparelser med besked om hurtigt at finde yderligere besparelser på 2,4 milliarder kroner.
Eurogruppen forlanger uden omsvøb, at man kræver stærke politiske garantier fra partilederne om, at reformpakken også bliver gennemført i praksis og efter et valg.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker