Græske banker holder lukket til på mandag
Det bliver tidligst mandag, at de græske banker åbner igen. Grækerne må fortsat højst hæve 60 euro dagligt.
De græske banker holder lukket i hvert fald resten af ugen, bekræfter det græske finansministerium onsdag aften.
- Banklukningen er forlænget til 13. juli, skriver ministeriet i en udtalelse.
Der vil fortsat også være en grænse på 60 euro for de grækere, der vil bruge de stadig åbne hæveautomater til at hæve penge fra deres konto, siger en kilde i ministeriet til nyhedsbureauet AFP.
Regeringen beordrede oprindeligt bankerne lukket fra mandag den 29. juni, efter at forhandlingerne mellem Grækenland og dets kreditorer om en hjælpepakke var kollapset.
Dekretet fra regeringen er i forvejen blevet forlænget en gang og er altså nu blevet det igen.
- Det er kun to dage, og vi håber, at der vil komme en ny dag søndag, siger Louka Katseli, der er chef for sammenslutningen af de græske banker.
Han tilføjer, at han håber, at bankerne vil fungere normalt igen mandag.
Det er ikke umiddelbart klart, om den forlængede lukning også gælder for børsen, der indtil videre har været lukket sideløbende med bankerne.
Børsen og bankerne har været lukket siden mandag i sidste uge i et forsøg på at undgå en statsbankerot.
Banklukningen og loftet for hævninger er del af en græsk kapitalkontrol, der skal forhindre, at bankerne løber tør for kontanter.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned