En kandidat fra Grækenlands regerende socialistparti, Pasok, ligger i spidsen i hovedstadsområdet, viser en valgstedsmåling fra græsk tv.
Resultatet i Athen kan være afgørende for, om premierminister George Papandreou gør alvor af sin trussel om at udskrive nyvalg.
Forud for valget understregede premierministeren, at han ønske så tilstrækkelig stor opbakning, at han kan regne det for et mandat til at fortsætte med budgetnedskæringer og reformer.
Regeringens store nedskæringer forårsagede tidligere på året voldsomme protester, særligt i Athen.
De økonomiske opstramninger er krav, som EU og IMF har sat for at hjælpe Grækenland op af den økonomiske sump med en indsprøjtning på 110 milliarder euro.
En anden måling viser, at 80 procent af grækerne ikke ønsker nyvalg, heller ikke selv om vælgerne giver Papandreous Pasok-parti en øretæve ved søndagens lokalvalg.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde