Granat eksploderer på natklub i Colombia og sårer mindst 36
Colombia kæmper stadig mod narkokriminalitet. Her ses en politimand, der er i gang med at destruere en ulovlig kokaplantage i området Tumaco. Arkiv. Foto: /ritzau/AP/Fernando Vergara
/ritzau/AP/Fernando Vergara
Myndigheder oplyser, at der skete en eksplosion i en natklub i San Pedro natten mellem lørdag og søndag.
Mindst 36 personer er kommet til skade under en eksplosion i en natklub i byen San Pedro i Colombia.
Eksplosionen fandt sted natten mellem lørdag og søndag lokal tid.
Den blev udløst af en granat, oplyser myndigheder i landet søndag.
To af de tilskadekomne er stadig indlagt på en intensivafdeling i byen, der ligger i delstaten Valle del Cauca i den vestlige del af Colombia.
Det lokale politi siger, at angrebet muligvis har været rettet mod ejerne af natklubben.
Andre myndigheder oplyser dog, at der ikke kendes til nogen trusler mod ejerne.
Politiet efterforsker også, om angrebet har tråde til rivaliserende narkobander, der huserer i området.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned