Mindst en person blev dræbt og 10 såret ved et granatangreb mod et busstoppested i Kenys hovedstad, Nairobi, mandag. Det oplyser kenyansk politi, efter at der tidligere på dagen havde været et lignende angreb i storbyen.
Ved det første angreb tidligt mandag blev 14 mennesker såret, da en granat blev kastet ind i en bar.
Det kenyanske politi mistænker medlemmer af den militante al-Shabab-milits fra nabolandet Somalia for at stå bag angrebene. Den militante somaliske gruppe har forbindelse med terrornetværket al-Qaeda.
Militsen har truet med hævnangreb, efter at Kenya i sidste uge indledte en offensiv mod den militante gruppe.
- Ja, vi forbinder angrebet med de trusler, som al-Shabaab har udstedt, og derfor opfordrer jeg byens indbyggere til at være på vagt og samarbejde med politiet, siger Antony Kibuchi.
Kenyanske styrker krydsede i sidste uge grænsen til Somalia i jagten på somaliske oprørere, som mistænkes for at stå bag flere bortførelser af udlændinge i Kenya.
Det frygtes, at granatangrebene er gengældelse for Kenyas operationer, hvor militære kampfly og helikoptere er sat ind i kampen mod medlemmerne af den militante islamiske milits.
USA's ambassade i Kenya udsendte søndag en advarsel om, at indkøbscentre og natklubber kan blive mål for terrorangreb udført af al-Shabaab.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned