Granater ryster somalisk bydel i Nairobi
Mindst tre granater blev kastet mod en bar i en overvejende somalisk bydel i Kenyas hovedstad, Nairobi, søndag, oplyser politiet.
- To mennesker blev såret ved angrebet, siger politichef Moses Nyakwama.
Ifølge Kenyas Røde Kors skete angrebene efter "mindst tre separate granatangreb."
Angrebene kommer efter en nylig granateksplosion uden for en moské, hvor mindst fem blev dræbt og flere blev såret - blandt andre et medlem af parlamentet.
Den militante gruppe Shebab, der har forbindelser til al-Qaeda, har fået skylden for en del af angrebene.
Soldater fra Kenya, der nu er integreret i Den Afrikanske Unions styrker, indtog i september shebabs bastion i Kismayo, der er en vigtig somalisk havneby. Det førte til advarsler om gengældelsesangreb fra både oprørerne og deres kenyanske tilhængere.
Men Shebab afviser, at det har stået bag de tidligere granatangreb.
Volden i Kenya er taget til forud for et valg i marts 2013 og skyldes både spændinger mellem forskellige områder, islamister og politiets kamp mod en separatistisk bevægelse ved kysten.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet