Greenpeace stresstester svenske a-kraftværker
En gruppe aktivister fra Greenpeace brød tirsdag morgen gennem de ydre afspærringer ved det svenske atomkraftværk Forsmark i Sverige. Miljøorganisationen siger, at den også brød ind på området omkring atomkraftværket i Ringhals.
- Der er tale om fredelige aktioner, der skal skabe opmærksomhed omkring manglende sikkerhed på atomkraftværkerne, siger Greenpeace i en pressemeddelelse.
Den informationsansvarlige på Forsmark, Claes-Inge Andersson, bekræfter Greenpeace-aktionen.
- Det stemmer. De er her og er som sædvanlig klatret over stakittet, siger han.
Der blev slået alarm til politiet klokken 7.46.
I pressemeddelelsen fra Greenpeace hedder det, at over 70 aktivister fra hele Europa - heriblandt 14 danskere - deltager i aktionen mod de to atomkraftværker.
- I en koordineret aktion kravlede aktivisterne over hegnet med cykler og cyklede rundt på atomkraftværkernes område iført grønne hjelme, beskyttelsesbriller og hvide kitler med budskabet om at lukke de risikable atomkraftreaktorer.
- Aktionen er en af de største, som Greenpeace har gennemført mod atomkraftværker i Norden, hedder det.
Greenpeace vil med de fredelige aktioner udstille, hvor "elendig sikkerheden er på de svenske atomkraftværker."
- Efter tragedien i Fukushima krævede EU en undersøgelse af sikkerheden - de såkaldte stresstest - på de europæiske atomkraftværker.
- Rapporten blev offentliggjort i sidste uge og konklusionen var, at de nordiske atomkraftværkers sikkerhed var særdeles mangelfuld. Specielt Ringhals og Forsmark fik en sønderlemmende kritik, skriver Greenpeace.
Organisationen henviser til, at København og en stor del af Sjælland kan blive ramt af radioaktivt damp ved en nedsmeltning på de svenske atomkraftværker.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet