Grim fortid med slavepenge indhenter legendariske Cambridge University

Et af verdens mest respekterede universiteter er Cambridge University.

Masser af historiske personer har studeret på den over 800 år gamle læreanstalt i England.

Også flere af nutidens berømtheder har haft deres gang på Cambridge.

Det gælder dronning Margrethe, der læste arkæologi i 1960-1961. Seks år senere læste kong Charles også arkæologi og antropologi på universitetet.

Fysikeren Niels Bohr læste i 1911 et halvt år på Cambridge under J.J. Thomson, der opdagede elektronen.

Respektable og berømte personer, der har bidraget til at højne Cambridge Universitys status.

Nu viser en undersøgelse imidlertid, at målt med nutidens øjne er universitetets fortid mørk.

Cambridge University modtog i en anden tid masser af donationer, som kom fra slavehandel eller fra plantageejere, der brugte slaver.

Der er ikke beløb på, hvor mange slavepenge det handler om. Men universitetet siger i sin erklæring, at det er "betydelige bidrag".

Undersøgelsen blev sat i gang i 2019. På det tidspunkt begyndte mange britiske institutioner at se indad og dykke ned i egen fortid.

Det var i en periode, hvor bevægelsen Black Lives Matter var meget aktiv.

Resultatet af undersøgelsen er netop offentliggjort, og samtidig siger universitetet, at det nu går i gang med et projekt, der skal gøre mere opmærksom på den brutale slavehandel.

- Vi har ikke den gave, at vi kan rette op på forkerte ting fra historien. Men vi kan begynde med at erkende, at de er der, siger Stephen Toope, vice-chancellor på universitetet, ifølge The Guardian.

Hans job svarer nogenlunde til en administrerende direktør.

Universitetet siger, at forskerne bag undersøgelsen ikke har fundet beviser for, at universitetet har været direkte involveret i handel med slaver.

Eller har holdt slaver.

Men indirekte har universitetet haft stor gavn af, at velhavere, der har tjent penge på slaveri, har støttet Cambridge University helt op til 1850'erne.

Og det selv om slaveri i det britiske imperium formelt blev forbudt i 1833.

Kollegier under universitetet investerede også i firmaer som East India Company og South Sea Company, der tjente penge på slavehandel.

Kunstmuseet Fitzwilliam på universitetet er finansieret af arven efter en topchef i South Sea Company.

Universitetets forbindelser til slavepenge begyndte i det 17. århundrede.

Men personer, der blev uddannet på Cambridge University, var dog involveret i slaveri langt tidligere i "den nye verden", Amerika.

Briterne var som danskerne aktive i at sejle afrikanere over Atlanterhavet.

De blev solgt som slaver til blandt andet hvide plantageejere, som dermed havde billig arbejdskraft og tjente mange penge.

Nogle af pengene fandt vej til Cambridge som donationer, eller fordi slaveejerens børn skulle studere på universitetet i England.

Undersøgelsen udløser et skifte i universitetets tilgang til den grimme periode.

Hidtil har det mest talt om Thomas Clarkson, William Wilberforce og Peter Peckard.

De var studerende på universitetet og kæmpede aktivt for at få slaveri stoppet i 1780'erne.

Nu er der også en anden fortælling.

Universitetet varsler tiltag for at oplyse om slaveri. Fitzwilliam-museet skal næste år vise en slaveudstilling.

De såkaldte Benin Bronzes, en række bronzeplader og statuer, blev taget af briterne i 1897 i det område, der i dag er Nigeria. De er nu i universitetets besiddelse og vil blive afleveret til Nigeria.

Desuden etablerer Cambridge et forskningscenter om slaveri og øger samarbejdet med universiteter i Caribien og Afrika.

Der bliver nu givet flere stipendier til sorte studerende.

/ritzau/