En flok på 28 grindehvaler er døde efter at være strandet på en øde kyst i den sydligste del af New Zealand, siger lederen af Naturbeskyttelseskontoret, Mark Townsend, til Southland Times mandag.
Hvalerne blev fundet af en vandrer søndag formiddag, og da naturvejlederne ankom omkring en time senere, var de ikke i stand til at redde nogen af hvalerne.
- V finder ni hvaler, der allerede er døde, og der er ikke noget alternativ til at aflive de resterende 19, siger Townsend.
Brent Bevan, en af de ansatte på stedet, siger, at et stormfuldt hav og voldsom vind gjorde det umuligt at gennemføre et forsøg på at redde dyrene.
"De havde det rimeligt godt, da vi nåede frem, men vejrforholdene var så slemme, at det ville have været alt for farligt at prøve på noget, siger Bevan til avisen.
- Hvis der havde været en chance for, at vi kunne have reddet dem, ville vi have gjort forsøget, men ikke på disse betingelser, siger han.
At der skyller hvaler op på stranden på Stewart Island er ikke ualmindeligt. Næsten 160 dyr omkom ved den seneste store stranding i 2003.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde