Lørdagens tragedie ved Love Parade i Duisburg i Tyskland vil give genlyd ved danske musikarrangementer fremover. Det oplyser Sikkerhedskoordinator for Grøn Koncert, Martin Collin Fjordholt.
- Det er klart. Vi ser på de studier, der bliver lavet, og hvad der går galt, og hvilke reaktioner, man kan få hos en menneskemængde. Så går vi ind og ser på vores apparat, om vi kan blive ramt af noget af det samme. Så ja, helt bestemt, uddyber Fjordholt.
Ved Technofesten i Druisburg blev et indtil videre ukendt antal mennesker fanget, da der udbrød panik i en indgangstunnel. 19 er døde og 342 kvæstede.
- Vi ser på, om vi kan have nogen tilsvarende problemer i de områder, vi opererer i, for eksempel med indgangssluser, siger Fjordholt.
Festivaldeltagere sagde lørdag aften til det tyske nyhedsbureau dpa, at politiet mindre end en time før tragedien havde advaret om, at situationen i tunnelen var ved at blive kritisk.
- Det, det gælder om i sådan en situation, er at have så kort kontaktvej fra den gæst, der oplever et problem, til beslutningstageren der skal sige, hvad gør vi så ved det, understreger Fjordholt.
På Grøn Koncert henvender modtageren af en anmeldelse sig direkte til en besluttende myndighed.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie