Grønt lys for burkinien fyrer op under religion i Frankrigs valgkamp

Flertallet for retten til at bade i en heldækkende dragt i offentlige svømmebade i Grenoble i Frankrig er ikke stort. Det kan næsten ikke blive mindre.

Men det er der.

Da stemmerne var talt op i byrådet sent mandag, havde 29 byrådsmedlemmer stemt ja. 27 havde stemt nej, mens to medlemmer ikke stemte.

Dermed har borgmester Eric Piolle fra De Grønne fået sin vilje.

Han har ført an i en kampagne, hvor hovedsagelig venstrefløjen har presset på for at tillade den heldækkende badedragt.

Det er et stykke badetøj, der er lavet til brug for muslimske kvinder, som af religiøse årsager ikke vil vise bar hud.

I folkemunde er den kendt som en burkini.

Det har hidtil været forbudt at bruge den i offentlige svømmebade. Argumentet har været hygiejne.

Det har i den forbindelse også været et krav, at mænd skal have tætsiddende badebukser på. Ikke noget med store flagrende shorts.

De muslimske kvinder i Grenoble har ikke haft mulighed for at tage deres burkini på og bade i havet, da Grenoble ligger omkring 500 kilometer nord for Middelhavet.

For nogle år siden forsøgte kommuner langs Frankrigs Middelhavskyst at forbyde burkini.

Det skete på et tidspunkt, hvor Frankrig var ramt af en stribe terrorangreb begået af Islamisk Stat.

Der var folkelig klangbund for et forbud. Men forfatningsdomstolen erklærede, at sådan et forbud er diskriminerende.

Hygiejnereglen har holdt burkinien ude af offentlige svømmebade - lige med undtagelse af i byen Rennes, hvor der i 2019 blev gennemført en opdatering af reglerne for påklædning.

Og her blev burkinien tilladt. Men det var, som nyhedsbureauet AFP skriver, en "stille" opdatering.

Nu har Grenoble-borgmesteren tilladt burkinien, og det er mere larmende.

Det sker i opløbet til valget til den franske nationalforsamling den 12. juni. Dermed er det også en sag, der maser sig ind på den nationale dagsorden.

Det er den gamle strid om religion i den sekulære stat Frankrig.

Kritikere på specielt højrefløjen og også flere kvindeaktivister betegner burkinien som et symbol på, at kvinder behandles anderledes.

At de af religiøse årsager skal tildække deres krop.

Magasinet Politico skriver, at forfatningen beskytter borgernes ret til frit at praktisere deres religion. Men den forbyder også skolebørn og statsansatte at vise religiøse symboler i skole eller på job.

Hos kritikerne udløser burkinien frygt for islams indflydelse og trusler mod det sekulære Frankrig.

Blandt kritikerne er præsident Emmanuel Macrons parti, En Marche.

- Det ser ud til, at borgmester Piolle ikke er klar over den skade, han gør mod vore republikanske værdier, siger Prisca Thevenot, talskvinde for En Marche, ifølge AFP til Radio 1.

- Reglerne bliver brudt for at svare på politiske ønsker, der er baseret på religion.

Debatten kommer i øvrigt også på et tidspunkt, hvor kvindelige muslimske fodboldspillere i Frankrig forsøger at få ophævet et forbud mod at bære religiøse symboler, mens de spiller.

I øjeblikket forbyder det franske fodboldforbund religiøse symboler som den muslimske hijab og den jødiske kalot.

/ritzau/