Grossist i Helsingborg har fusket med kød til Danmark
Den svenske miljøforvaltning har afsløret kødgrossisten Meatsson i Helsingborg i at have solgt fejlmærket kød til dagligvarebutikker i store dele af Sverige samt til butikker i Danmark og Holland. De nøjagtige mængder er endnu ukendt.
- Men det handler om ton, ikke om kilo, siger afdelingschef Olu Lindström hos Miljöforvaltningen i Sverige.
Det fejlmærkede kød, der er solgt som svensk, stammer fra Polen, Irland og Holland. Visse udskæringer er også mærket med et segl, som certificerer, at virksomheden er godkendt af Livsmedelverket, skriver Helsingborgs Dagblad.
- Men godkendelsen er blevet tilbagekaldt i 2011, og den er ikke blevet fornyet siden da. Derfor må etiketterne ikke benyttes, siger Olu Lindström til avisen.
Nu kræver Miljöforvaltningen, at virksomheden tilbagekalder alle kødprodukter med svensk segl, som er blevet solgt mellem 8. juli og 7. august. Meatsson trues med økonomiske sanktioner.
- Vi vil vide salgets omfang. Vi agter at politianmelde virksomheden, siger Olu Lindström.
Ved en uanmeldt kontrol i august opdagede miljöforvaltningen, at Meatsson i stort omfang solgte kødvarer til andre fødevarevirksomheder, hvilket kræver en tilladelse fra Livsmedelverket, der svarer til det danske Fødevaredirektoratet.
Ifølge en pressemeddelelse fra Miljöforvaltbningen, så fandt inspektørerne også mangler i virksomhedens journalføring af købt og solgt kød, ligesom rengøringen af virksomheden også lod en del tilbage at ønske.
En talsmand for virksomheden siger til Helsingborgs Dagblad, at det er "umuligt", at udenlandsk kød fejlagtigt skulle være mærket som svensk. Talsmanden afviser en del af forvaltningens oplysninger som "direkte løgnagtige".
Han erkender dog, at virksomheden ikke har nogen gyldig tilladelse fra Livsmedelsverket.
Intet tyder på, at kødet skulle være sundhedsfarligt.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker