Grundigere test nedjusterer dødstal efter skovbrande på Hawaii
Brandene betragtes som den dødeligste naturkatastrofe på Hawaii siden 1960. Her går en mand gennem ødelæggelserne. (Arkivfoto). Foto: Rick Bowmer/Ritzau Scanpix
Guvernør på Hawaii, Josh Green, glæder sig over, at katastrofe har kostet færre menneskeliv end først antaget.
De amerikanske myndigheder har nedjusteret dødstallet efter de dødelige skovbrænde på Hawaii.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Ifølge delstatens guvernør, Josh Green, har eksperter nedjusteret dødstallet til 97 personer. Dermed er ikke 115 personer omkommet, som det ellers tidligere var oplyst.
- Tak Gud for at færre mennesker er omkommet, siger guvernøren i en video lagt ud på Facebook.
Ifølge Reuters har Green i et interview med det amerikanske medie CNN oplyst, at nedjusteringen skyldes, at genetiske test har vist et mere præcist resultat.
31 personer er fortsat meldt savnet efter katastrofen.
8. august ødelagde naturbrande det meste af byen Lahaina på den vestlige del af øen Maui på Hawaii. Eftersøgningshold har herefter gennemsøgt ruinerne af den historiske by.
Ifølge de lokale myndigheder er over 2200 bygninger blevet ødelagt af brandene, og 85 procent af dem er beboelsesejendomme.
Brandene betragtes som den dødeligste naturkatastrofe på Hawaii siden 1960.
Sommeren har globalt set været varmere end nogensinde. Det har EU's klimatjeneste, Copernicus, oplyst i en rapport.
De tre måneder, der betragtes som sommerperioden på den nordlige halvkugle, havde en gennemsnitstemperatur på 16,77 grader, hvilket er en markant stigning fra den seneste rekord på 16,48 grader i 2019.
Naturbrandene på Hawaii er blot et af de vejrfænomener, som har præget sommeren.
Japan har målt de højeste gennemsnitstemperaturer, siden målingerne begyndte i 1898. På den græske ø Rhodos udbrød omfattende og ødelæggende skovbrande midt i en hedebølge i slut juli.
Samtidig er den grønlandske indlandsis smeltet med langt større hast end andre somre.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned