"Mumbai Maersk" er i andet forsøg blevet trukket fri ud for Tysklands nordvestlige kyst, hvor det grundstødte onsdag aften. Foto: Havariekommando/ReutersHavariekommando/Reuters
Natten til fredag er det lykkedes slæbebåde at trække "Mumbai Maersk" fri ud for det nordvestlige Tyskland.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Et stort containerskib fra Mærsk er natten til fredag blevet trukket fri, efter at det onsdag aften gik på grund ud for den for østfrisiske ø Wangerooge.
Det oplyser en tysk havarimyndighed fredag, skriver nyhedsbureauet Reuters.
- "Mumbai Maersk" blev trukket fri i andet forsøg, skriver Havariekommando i Cuxhaven på sin hjemmeside.
Det gik galt for det 400 meter lange skib ved 23-tiden onsdag aften, da det var på vej fra Rotterdam i Holland til Bremerhaven i Tyskland
Ifølge avisen Kieler Nachrichten skete grundstødningen i forbindelse med, at man skulle have en lods om bord under indsejlingen til Bremerhaven.
Annonce
Rederiet A.P. Møller Mærsk bekræftede hændelsen uden dog at komme nærmere ind på, hvad der forårsagede grundstødningen.
Rederiet understregede, at ingen er kommet til skade, at skibet heller ikke er beskadiget og at alle berørte kunder er informeret.
Skibet, der har en besætning på 30 personer, er af typen "Triple-E". Det er bygget i 2018 og kan rumme mere end 20.000 containere.
Selv om skibet nu flyder igen, så må det vente på det næste højvande fredag, før det kan indlede sejladsen mod Bremerhaven.
Der er ikke registreret udslip af brændstof i forbindelse med grundstødningen.
Det 400 meter lange containerskib var på vej fra Rotterdam til Bremerhaven, da det gik på grund nær øen Wangerooge. Natten til fredag har slæbebåde fået det på ret køl igen. Foto: Havariekommando/ReutersHavariekommando/Reuters
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde