Gruppe bag Moskva-angreb mistænkes for planer om angreb i Frankrig
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, fortæller under et besøg i Fransk Guyana, at den samme grupper under Islamisk Stat, der har taget skylden for angrebet i Moskva, har planlagt angreb i Frankrig. Foto: Ludovic Marin/Ritzau Scanpix
Den gren af Islamisk Stat, der mistænkes for koncertangreb i Moskva, har forsøgt at begå angreb i Frankrig.
Den underafdeling af Islamisk Stat, der formodes at stå bag et angreb i en koncertsal uden for Moskva, har forsøgt at begå angreb i Frankrig.
Det siger Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, under et besøg i Fransk Guyana ifølge Reuters.
- Denne gruppe forsøgte også at begå adskillige handlinger på fransk grund, lyder det fra Macron mandag.
Den militante bevægelse Islamisk Stat hævder at stå bag angrebet, som fredag aften kostede 137 mennesker livet i Crocus City Hall i Krasnogorsk uden for Ruslands hovedstad, Moskva.
Nærmere bestemt er det gruppen Isis-K, der hævder at stå bag.
Det er en underafdeling af Islamisk Stat, som holder til i Afghanistan og Pakistan. Gruppen kendes også som Islamisk Stat i Khorsan-provinsen.
Det er ikke bekræftet af de russiske myndigheder, at det var Islamisk Stat, der begik angrebet. Styret i Kreml har afvist at kommentere oplysningen.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, har i stedet - uden at føre beviser for det - antydet, at der er et "spor", der peger på ukrainsk indblanding. Den beskyldning har den ukrainske regering blank afvist.
I alt 11 personer er anholdt efter angrebet. Af dem vurderes fire at have været direkte involveret i angrebet, hvor der blev skudt mod koncertgængerne.
Desuden satte de ifølge de russiske myndigheder ild til koncertbygningen ved hjælp af brandbare væsker. Ofrene døde både af skud og røgforgiftning.
Frankrigs regering hævede søndag sikkerhedsniveauet i landet til det højest mulige niveau som følge af angrebet i Moskva, oplyste premierminister Gabriel Attal søndag aften efter et møde i det franske sikkerhedsråd.
Frankrig har tre sikkerhedsniveauer, og det højeste kan blive indført straks efter et angreb, eller når en identificeret terrorgruppe bliver aktiv.
Det er det faktum, at Islamisk Stat har taget skylden for angrebet i Moskva, der har fået Frankrig at hæve sikkerhedsniveauet.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet