Et næsten tomt fængsel i den amerikanske delstat Illinois skal måske huse overførte terrormistænkte fanger fra Guantánamobasen på Cuba.
Senator Dick Durbin fra Illinois oplyser, at under 100 fanger skal placeres i en særlig afdeling i fængslet Thomson Correctional Center, som ligger 240 kilometer vest for Chicago.
Ifølge Durbin bliver fængslet det eneste sted i USA for Guantánamo-fanger, og det skal drives af det amerikanske forsvarsministerium. Han forklarer, at den nye opgave skaber lokale arbejdspladser.
Durbin, som rangerer som nummer to i Senatet, siger, at USA er nødt til selv at tage imod nogle af de omkring 215 Guantánamo-fanger, når det forsøger overtale andre lande til at være vært for et antal fanger.
Meldingen kommer, efter at præsident Barack Obamas regering op til weekenden bekendtgjorde, at fem formodede medvirkende til terroranslaget mod New York og Washington den 11. september 2001 skal retsforfølges ved en civil domstol i New York.
Domstolen ligger kun få hundrede meter fra dér, hvor World Trade Center-skyskraberne stod.
Blandt de tiltalte, som skal for retten i New York, er Khalid Sheikh Mohammed, som er udpeget til hovedhjerne bag 11. septemberanslagene.
Obama lovede ved sin tiltrædelse som præsident i januar at lukke Guantánamo-lejren i løbet af et år.
Mange republikanere kritiserer overførslen af fanger til det amerikanske fastland. De siger, at det vil tilskynde terrorister til nye angreb i USA.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker