Den militære forsvarsadvokat for den terrorsigtede Guantanamo-fange Omar Khadr kollapsede torsdag i retssalen, da han var ved at afhøre et vidne i den militære retssag.
Advokaten, oberstløjtnant Jon Jackson, afbrød sin vidneafhøring og bad dommeren om en fem minutters pause. Herefter faldt han sammen og besvimede.
Den 23-årige Omar Khadr, der blandt andet er sigtet for at dræbe en amerikansk soldat i 2002 i Afghanistan, var ved siden af Jackson, da han kollapsede.
- Han var meget chokeret og følte sig hjælpeløs, da han ikke kunne gøre noget, siger Khadrs civile advokat, Denis Edney, der også var med i retssalen.
Jackson blev med ambulance kørt fra den særligt oprettede militærdomstol på Guantanamo-basen til et hospitalsområde på flådebasen.
- Han er stabiliseret. Vi håber ikke, det er alvorligt, siger Denis Edney, som tilføjer, at Jackson for seks uger siden blev opereret i galdeblæren.
Retssagen mod Omar Khadr er planlagt til at fortsætte fredag. Men ifølge Edney er det for tidligt at spekulere i, Jacksons kollaps vil påvirke sagen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde