Guatemalas flåde har opbragt en ubåd lastet med fem ton kokain på vej til USA, oplyser landets militær søndag.
Flåden, som har samarbejdet med det amerikanske narkotikapoliti (DEA), fik stoppet det 55 fod lange fartøj fredag ved Guatemalas stillehavskyst og har anholdt fire colombianere som var om bord.
- Der var en sovekupé, en separat sektion for motoren og yderligere en sektion for kokainlasten, fortæller militærtalsmand Byron Gutierrez under en pressekonference.
De fire anholdte mænd er blevet taget i forvaring af DEA-agenter.
Narkotikakarteller smugler årligt hundredvis af ton kokain fra Sydamerika til USA.
I oktober sidste år blev en lignende ubåd fundet 175 km ud for Guatemalas kyst, lastet med 10 ton kokain.
I den forgangne uge meddelte myndighederne i Ecuador, at de havde beslaglagt en stor, hjemmebygget ubåd i et marskområde i nærheden af grænsen til Colombia. Den var beregnet til at smugle narkotika til Mexico - op til 12 ton ad gangen, siger chefen for Ecuadors narkotikapoliti, Joel Loaiza.
Også denne ubåd blev lokaliseret gennem et samarbejde med amerikanske DEA.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker