Guineas sidste ebola-patient er blevet udskrevet
Blot 19 dage gammel dreng har vundet kampen mod ebola og er Guineas sidste patient til at forlade hospitalet.
Et spædbarn er blevet den sidste ebolapatient, der er blevet udskrevet fra et hospital i Guinea.
Den blot 19 dage gamle dreng er blevet erklæret rask mandag og har forladt et hospital i landets hovedstad, Conakry. Dermed kender myndighederne ikke til flere ebolasmittede i landet, skriver Reuters.
Hospitalskilder oplyser til nyhedsbureauet, at spædbarnet har vundet kampen over ebola, som han blev smittet med ved fødslen.
Drengens mor, der allerede var indlagt med ebola, da hun fødte sit barn, overlevede ikke sygdommen.
Med drengens udskrivelse kan Guinea begynde at tælle til 42, hvilket er antallet af dage der skal gå, fra skæbnen for den sidst kendte patient er blevet kendt, og landet efterfølgende kan erklære sig ebola-fri.
- Den sidste bekræftede ebolasmittede er blevet udskrevet fra behandlingscentret, siger Fodé Tass Sylla, talsmand for Guineas ebolakoordinationsenhed.
- Vi tog to prøver efter hans behandling, og de kom begge tilbage negative, lyder det videre.
68 personer, der har været i kontakt med den sidste gruppe ebolapatienter og blev vurderet til at være i risikozonen for at være smittet, blev frigivet fra karantæne lørdag.
Guinea er det sidste land, der fortsat kæmper med virussen, efter at en omfattende ebola-epidemi brød ud sidste år.
Nabolandet Sierra Leone blev erklæret fri for ebola 7. november.
I alt 11.300 mennesker har mistet livet til sygdommen i et historisk stort udbrud. Særligt har Vestafrika været hårdt ramt. Omkring 17.000 patienter har overlevet ebola
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker