Bert Jansch, skotsk folkemusiker og medlem af bandet Pentangle, døde onsdag i London af kræft, 67 år, oplyser britiske medier.
Jansch, der blev født i Glasgow i 1943, havde kræft og måtte for nylig aflyse en koncert i Edinburgh på grund af sygdom.
Han blev et kendt navn i London i 1960'erne som en dygtig guitarspiller under folkesangs-renæssancen. Han udgav i 1965 sit første album "Bert Jansch", som han indspillede med en lånt guitar.
To år senere var han med til at danne Pentangle sammen med Jacqui McShee, John Renbourn, Danny Thompson og Terry Cox.
Bandet fik deres største succes med albummet "Basket of Light" i 1969. På albummet var der hittet "Light Flight", som blev anvendt som tema på en BBC tv-serie.
- Bert Jansch var for den akustiske guitar, hvad Jimi Hendrix var for den elektriske, citeres
Neil Young for at sige på Janschs officielle MySpace side.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker