Guterres: Krigsforbrydelserne fortsætter i Syrien
Syriske læger behandler et barn efter det formodede giftgasangreb i byen Khan Sheikhoun i det nordlige Syrien tirsdag. Foto: AP/Edlib Media Center (ritzau Foto)
AP/Edlib Media Center (ritzau Foto)
FN vil have fastslået, hvem der står bag det formodede kemiske angreb i Syrien, siger FN's generalsekretær.
Det formodede kemiske angreb med flere end 70 dødsofre viser, at krigsforbrydelserne fortsætter i Syrien.
Det siger FN's generalsekretær, António Guterres, ved ankomsten til den store konference om Syrien, der finder sted i Bruxelles onsdag.
- De forfærdelige begivenheder i går viser desværre, at krigsforbrydelser fortsætter i Syrien, og at den humanitære folkeret krænkes hyppigt, siger generalsekretæren.
Guterres er foreløbig tilbageholdende med at udpege de ansvarlige bag det formodede angreb.
Men han siger, at FN vil have fastslået, hvem der står bag de forbrydelser, der finder sted i Syrien. Generalsekretæren udtrykker "tillid til, at FN's Sikkerhedsråd vil leve op til sit ansvar".
Mindst 72 civile, heriblandt 20 børn, meldes dræbt i tirsdagens formodede giftgasangreb, oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.
Onsdag morgen meddelte Rusland, at giftgasserne tilhørte oprørsgrupper, som opbevarede de kemiske våben i et depot, der blev bombet af den syriske regerings kampfly tirsdag.
I Tyrkiet siger landets sundhedsminister, Recep Akdag, at Tyrkiet ser tegn på, at der var tale om et kemisk angreb.
Han uddybede ikke oplysningen, skriver nyhedsbureauet Reuters.
FN's Sikkerhedsråd, hvor Rusland er et af de faste medlemmer med vetoret, har hasteindkaldt sine medlemmer til møde om sagen onsdag.
USA, Frankrig og Storbritannien har fremlagt et udkast til en resolution med krav om en tilbundsgående undersøgelse af de seneste begivenheder i den oprørskontrollerede by Khan Sheikhoun.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde