Guvernør accepterer parløb og kalder Trump fremragende
Mike Pence, der er Donald Trumps bud på en republikansk vicepræsident, kalder Trump en god mand.
Alene muligheden for, at Hillary Clinton kan blive præsident, er en god grund til, at Mike Pence ønsker posten som vicepræsident.
Det forklarer Pence, som er delstaten Indianas guvernør, efter at den republikanske præsidentkandidat Donald Trump lørdag officielt har præsenteret ham som makker.
- Donald Trump er en god mand, og han vil blive en fremragende præsident for Amerikas Forenede Stater.
- Jeg accepterer din invitation til at stille op - og fungere - som vicepræsident i USA, siger Mike Pence efter Trumps præsentation.
Den republikanske præsidentkandidat kalder Pence for en mand med en ærlig og ærefuld karakter.
At Trump valgte Mike Pence, kom ikke uventet. Allerede torsdag begyndte amerikanske medier at citere flere unavngivne kilder i Det Republikanske Parti for oplysningen.
Spekulationer har især svirret de seneste dage, efter at Trump spiste middag med Pence tirsdag aften. De to republikanere holdt valgmøde sammen i Indiana den dag.
Trump er endnu ikke formelt nomineret som sit partis præsidentkandidat. Det ventes han at blive, når Republikanerne fra på mandag samles til partikonvent i Ohio.
Blandt de andre republikanske navne, som Trump har overvejet som makker ved valget, er New Jerseys guvernør, Chris Christie, senator Jeff Sessions fra Alabama og det mangeårige kongresmedlem Newt Gingrich, skriver amerikanske medier.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker