Nyt håb om, at der er fremskridt på vej i forhandlingerne om Grækenlands gigantgæld, sendte onsdag de græske aktier i vejret.
Da børsen i Athen lukkede, var kurserne steget 4,8 procent.
Indekset over bankaktier steg mere end 12 procent, da det kom frem, at chefforhandleren for de private kreditorer, Charles Dallara, vender tilbage til Athen torsdag for at genoptage forhandlingerne om at nedskrive den græske gæld med omkring 100 milliarder euro.
- Vi befinder os nu i den mest følsomme fase af forhandlingerne om at afslutte gældsomlægningen, siger regeringstalsmand Panteis Kapsis ifølge nyhedsbureauet Reuters.
- Det er tydeligt, at de kommende dages begivenheder vil påvirke landets kurs i årevis, understreger han.
Dallara, der er chef for International Institute of Finance (IIF) og forhandler på vegne af de private ejere af græske statsobligationer, rejste hjem fra Athen i weekenden, efter det ikke lykkedes at nå frem til en aftale.
Hvis kreditorerne siger ja til at vinke farvel til deres penge, er vejen banet for, at Grækenland kan få udbetalt en redningspakke på 130 milliarder euro, som blev aftalt i oktober med EU og Den Internationale Valutafond (IMF).
Skulle det ikke lykkes at nå til enighed med de private investorer, vil frygten for en egentlig statsbankerot stige.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde