Den siddende afghanske præsident, Hamid Karzai, vil tirsdag offentliggøre, hvordan han agter at gå videre med den politiske krise i kølvandet på det omstridte afghanske valg 20. august.
Det oplyser USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, mandag og tilføjer, at hun er opmuntret af udviklingen i præsidentvalget og venter en løsning i løbet af de kommende dage.
- Han vil offentliggøre sine planer, og det agter jeg at lade ham gøre. Jeg glæder mig over den retning, situationen har taget. Jeg håber meget, at vi i løbet af de næste par dage vil se en løsning i overensstemmelse med de forfatningsmæssige regler, sagde Clinton til journalister.
Afghanistans FN-støttede ECC-valgkommission havde tidligere mandag erklæret stemmerne fra 210 valgsteder ugyldige, og det øger mulighederne for en anden valgrunde mellem Karzai og hans rival til præsidentposten, tidligere udenrigsminister Abdullah Abdullah. Tages ECC's oplysninger til efterretning, betyder det, at Karzai få færre end 50 procent af stemmerne i første runde, og dermed skal de to præsidentkandidater ifølge forfatningen ud i en anden valgrunde.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker