Håbefulde oprørere fra stormen på Kongressen forventer benådning af Trump

Det står for mange som en af de mørkeste dage i den moderne amerikanske historie.

For snart fire år siden stormede mindst 2000 Trump-tilhængere USA's lovgivende forsamling, Kongressen, i forbundshovedstaden, Washington D.C.

De mente, at Donald Trump havde vundet valget i 2020 over demokraten Joe Biden, og krævede, at valgresultatet blev omstødt.

De begyndte 6. januar 2021 at marchere mod Kongressen, efter at Trump ikke langt derfra havde holdt en vred tale, hvor han opfordrede sine tilhængere til at "kæmpe som ind i helvede".

Over 1500 er blevet sigtet for stormen på Kongressen. Næsten 1000 har erklæret sig skyldige i forbrydelser af forskellig grovhed. Men mange af dem kan måske ånde lettet op.

For manden, de kæmpede for, Donald Trump, er igen snart USA's præsident.

Og han har lovet at benytte sin magt som præsident til at benåde oprørere fra den skæbnefulde dag.

I valgkampen har han kaldt dem for "utrolige patrioter" og "politiske fanger" og har lovet at hjælpe dem "fra første dag tilbage på kontoret".

- Jeg hælder til at benåde mange af dem, sagde han i marts 2023.

- Jeg kan ikke sige, at det gælder dem alle, fordi der var formentlig et par af stykker, som gik over stregen.

Også senere i valgkampen gentog han budskabet om, at han "helt sikkert" vil benåde oprørere fra 6. januar 2021. De er blevet dømt i "et meget hårdt system", tilføjede han.

I oktober kaldte han det for "en dag med kærlighed" og forsvarede oprørerne. De deltog ikke i stormløbet på grund af ham, lød det, men fordi de mente, at der var foregået valgsvindel, som Trump også forkert hævder.

En af oprørerne var Derrick Evans. Han har erklæret sig skyldig i at skabe uroligheder og brugte tre måneder i fængsel i 2022.

- En benådning vil forandre mit liv.

- Jeg tror, at han er en mand, der står ved sit ord, siger han til BBC.

Han håber at få fjernet pletten fra sin straffeattest og få kompensation for tiden, han har brugt bag tremmer.

Derrick Evans er nok en del af den gruppe, som har bedst mulighed for at blive benådet. Dem, der ikke var voldelige over for politi og sikkerhedsfolk.

Mere end 140 politibetjente kom til skade under stormen på Kongressen, hvor nogle oprørere blandt andet angreb med flagstænger, baseballbats og hockeystave.

Næsten 600 er sigtet for at angribe, modsætte sig eller hindre politiets arbejde.

Trumps kampagne har skruet ned for den kommende præsidents løfter og meddelt, at benådningerne vil ske fra "sag til sag, når han er tilbage i Det Hvide Hus".

En af oprørerne, 21-årige Christopher Carnell, argumenterede for nylig for, at retssagen mod ham burde udsættes, fordi "han står til at blive benådet, når den nye administration træder til". Det blev dog afvist af dommeren i sagen.

Jaimee Avery er sigtet for ulovlig indtrængen, da hun 6. januar 2021 var med til at trænge ind i Kongressen. Også hun forsøgte forgæves at få udsat sin retssag.

Hun ville have den udsat til 21. januar 2025 - dagen efter at Trump er taget i ed som præsident.

- Den kommende præsident Trump, som spillede en central rolle i begivenheder 6. januar 2021, har gentagne gange offentligt sagt, at han vil benåde oprørerne, hvis han vandt valget.

- Det vil skabe en grov skævhed, hvis Avery skal bruge bare en dag i fængsel, når manden, som spillede en afgørende rolle i at organisere og anspore til begivenhederne 6. januar, nu aldrig vil mærke konsekvenserne, argumenterede hendes advokat ifølge AFP.

Trump er i forbindelse med stormen på Kongressen anklaget for at forsøge at omgøre valget i 2020, men sagen er sat på pause efter valgsejren.

/ritzau/