Håbet er ude for besætningsmedlemmer på brændende olietanker
En olietanker er sunket fuldstændigt efter at have været omsluttet af flammer i en uge. Dermed formodes alle 32 besætningsmedlemmer, hvoraf 30 var iranere og to bangladeshere, at være omkommet. Foto: Reuters/China Daily/arkiv
Reuters/China Daily/arkiv
Olietankeren "Sanchin" stødte 6. januar sammen med tørlastskib, hvorefter den brød i brand. Nu er den sunket.
Der er ikke længere noget håb om at finde overlevende på en olietanker, der siden 6. januar har været omsluttet af flammer i Det Østkinesiske Hav.
Det oplyser myndighederne ifølge iransk stats-tv.
Olietankeren er nu sunket fuldstændigt, og dermed formodes alle 32 besætningsmedlemmer, hvoraf 30 var iranere og to bangladeshere, at være omkommet.
Branden brød ud, da olietankeren "Sanchin" stødte sammen med et tørlastskib ud for Kinas østkyst.
Det skete cirka 160 sømil fra Yangtze-flodens munding. Siden blev tre besætningsmedlemmers lig fundet i havet. De resterende 29 er der ikke gjort rede for.
Besætningen på tørlastskibet, der sejlede under Hongkong-flag, blev reddet i sikkerhed.
Årsagen til sammenstødet er fortsat uklar.
Rednings- og oprydningsindsatsen, som 13 skibe har deltaget i, har været udfordret af dårligt vejr og meget voldsomme flammer.
Tv-billeder fra lørdag viste dele af "Sanchi" stadig i brand. Men dets skrog var fuldstændig blottet for maling.
Om bord på skibet var næsten én million tønder med kondensat, som er en slags ultralet olie, som nemt kan gå ild i.
I oktober omkom 13 kinesiske fiskere, efter at deres båd kolliderede med en olietanker fra Hongkong. Ulykken skete i internationalt farvand cirka 250 sømil kilometer fra den japanske øgruppe Oki.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker