Dødstallet bliver ved med at stige som følge af flere eksplosioner i en af Ruslands største miner, Raspadskaja.
De russiske myndigheder oplyser, at mindst 32 mennesker har mistet livet, mens 58 fortsat sidder indespærret i minen, der ligger i det vestlige Sibirien.
Myndighederne erkender, at arbejdet med at finde flere overlevende kun går trægt fremad.
- Håbet svinder i eftersøgningen efter overlevende, siger den russiske katastrofeminister, Sergei Shoigu.
Kulminen blev ramt af den første metangas-eksplosion lørdag aften, hvor 370 minearbejdere var i fuld gang med gravearbejdet i de dybe skakter. 12 af dem blev dræbt.
Få timer senere, da redningsmandskabet havde gravet sig ned i minen for at hente de omkomne, skete der en ny eksplosion.
Den medførte, at både redningsfolkene og de dræbte og kvæstede blev spærret inde i de smalle skakter. 19 redningsfolk mistede livet, mens 65 andre blev kvæstet. Af frygt for flere eksplosioner blev 500 nye redningsarbejdere holdt tilbage, men sent søndag trængte de atter ned i minen.
- Situationen er helt klart alvorlig. Vi skal gøre alt for at redde disse mennesker, sagde premierminister Vladimir Putin i en tv-udsendelse søndag.
Men stigende oversvømmelser komplicerer redningsaktionen, da der hver time flyder omkring 2000 kubikmeter vand ind i minen.
Russiske myndigheder efterforsker sagen for at se, om der er udvist uagtsomhed med hensyn til sikkerhedsreglerne i kulminen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde