Hackerangreb lukker svenske hjemmesider
Adskillige statslige myndigheders hjemmesider i Sverige er fredag eftermiddag blevet angrebet af hackere, og en række hjemmesider er lukkede.
Det skriver svenske medier.
Blandt de hjemmesider, der ikke er adgang til, er blandt andre den svenske Riksbanks hjemmeside og efterretningstjenesten Säpos hjemmeside.
Også den svenske Riksdag har problemer med sin hjemmeside, og der er kun delvis adgang til hjemmesiden, skriver avisen Sydsvenskan.
Myndighedernes hjemmesider begyndte at lukke ned ved 14.30-tiden.
Svenske medier og myndigheder tror, at det er hackernetværket Anonymous, der står bag angrebet.
Flere af den af de hjemmesider, der i øjeblikket er lukkede, er blevet nævnt på Facebook-sider, der tilhører Anonymous squad 035 under hashtaggen #tangodown.
Anonymous har på YouTube truet med sit hidtil største angreb. Det sker som følge af, at svenske politi under en razzia mod webbhotellet PRQ har beslaglagt tre servere, der tilhører fildelingssiden Tankafetast.
Anonymous har på andre sociale medier tilkendegivet, at det er netværket, der står bag hackerangrebet, og at angrebet vil fortsætte frem til klokken 17.00 fredag. Det skriver Göteborgs-Posten.
En Facebook-bruger ved navn Hilux Anons hævdede ved 15.00-tiden, at han står bag en del af angrebene, men at han nu mener, at angrebene skal stoppe.
Tidligere på ugen har der også været angreb på svenske hjemmesider, som Anonymous også menes at stå bag.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker