Et voldsomt hackerangreb har ramt den amerikanske koncern Lockheed Martin, der hører til blandt verdens største våbenleverandører.
Det bekræfter firmaet selv i en officiel meddelelse, skriver nyhedsbureauet AFP.
- Lockheed Martin har registreret et betydeligt og ihærdigt angreb på sit informationsnetværk, skriver våbengiganten, der udvikler og fabrikerer avanceret våbenteknologi såsom jagerfly, spionfly og missiler.
Koncernens sikkerhedseksperter satte ind med "aggressive" modangreb for at beskytte den følsomme data, som ligger gemt i it-systemerne.
Og det lykkedes tilsyneladende at afværge et skæbnesvangert computerindbrud.
- Vores systemer forbliver sikre som et resultatet af de hurtige handlinger, som blev foretaget, beroliger Lockheed Martin.
Firmaet nævner ikke, hvorvidt de har nogle formodninger om, hvem der kunne stå bag hackerangrebet.
Lockheed Martin beskæftiger 126.000 mennesker kloden rundt og solgte i 2010 for 761 milliarder kroner.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned