Hackere stjæler data fra 500 millioner hotelgæster
Ups! Hackere har siden 2014 tappet oplysninger om gæster på Marriotts hoteller. Foto: Andrew Kelly/Reuters
Andrew Kelly/Reuters
Hotelgæster hos hotelkæden Marriott har fået stjålet navne, telefonnumre, fødselsdatoer og pasnumre.
Op mod 500 millioner gæster hos hotelkæden Marriott har fået stjålet private oplysninger af hackere.
Det oplyser selskabet fredag.
Marriott siger, at det 8. september blev informeret om, at der har været forsøg på at hacke selskabets database for reservationer. Databasen hedder Starwood.
Hotelkæden opdagede, at "at der havde været uautoriseret adgang til Starwood-netværket siden 2014", hedder det.
Her var det blandt andet lykkedes at stjæle navne, telefonnumre, fødselsdatoer og pasnumre på gæster.
I Starwood-netværket behandles også reservationer fra hotelkæderne Sheraton, Westin, Four Points og W Hotels.
- Vi beklager dybt, at denne hændelse er sket, lyder det fra Marriotts chef, Arne Sorenson.
Hotelkæden siger, at den fra fredag vil begynde at informere tidligere og nuværende gæster om, hvordan de skal forholde sig.
Oplysningen om datalækket fik børskursen på Marriott International til at falde med fire procent.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker