Det fortæller den danske forsvarsminister, Nick Hækkerup (S), som deltager i Nato-forsvarsministrenes møder torsdag og fredag i Bruxelles.
I det nye år har Frankrig ellers meldt ud, at landet ville trække sine tropper ud af Afghanistan allerede i 2013 - et år tidligere end planlagt.
- Man kunne have frygtet, at andre sagde: "nu er døren åben, og så smutter vi også", men det er tilsyneladende ikke det, der sker, siger Nick Hækkerup.
- Tværtimod er der rigtigt mange lande, som har givet udtryk for det synspunkt, som også er vores, nemlig at vi følger den plan, som der er lagt, fordi vi mener, det er det rigtige, lyder det fra forsvarsministeren.
Ifølge Hækkerup understregede den amerikanske forsvarsminister, Leon Panetta, på torsdagens første møde, at også amerikanerne står bag den såkaldte Lissabon-plan.
Dermed er det nu helt klart, at amerikanerne ikke er ved at løbe fra aftalen, som det ellers fremgik i flere medier natten til torsdag.
Af den fremgår det, at de internationale kamptropper er ude af Afghanistan ved udgangen af 2014, hvorefter internationale soldater skal bistå afghanerne med blandt andet træning og rådgivning.
- Panetta siger også, at man må forudse, at helt frem til udgangen af 2014, vil der være elementer af kamp, men at processen med at ændre til træning er den rigtige vej at gå, fortæller Hækkerup.
Efter 2014 vil der også være danske styrker i Afghanistan. Det er dog uklart i hvor stort et omfang.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde