I Kairo er den egyptiske hær begyndt at anholde demonstranter efter nattens voldelige begivenheder på den centrale Tahrir--plads i hovedstaden, hvor urolighederne blev antændt af tilhængere af præsident Hosni Mubarak.
Det oplyser tv-selskabet Al-Arabiya.
Anholdelserne sker efter, at demonstranter, som har overnattet i det fri, har opfordret hæren til at gribe ind mod Mubaraks tilhængere.
Hæren greb ikke ind, da Mubarak-tilhængerne onsdag indledte volden med at angribe demonstranterne på heste og kameler. Siden er fire mennesker blevet dræbt i de voldelige sammenstød.
- De seneste tre timer er tre mennesker blevet dræbt af skud, siger doktor Amr Baha torsdag morgen fra et nødtørftigt hospital i en moské på Tahrir-pladsen.
- De fleste blev kvæstet i de seneste tre timer, heraf mange med skudsår, siger han til det franske nyhedsbureau AFP.
Han anslår, at 1000 personer er blevet såret siden onsdag.
Ifølge AFP har i alt syv personer mistet livet det seneste døgn.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde