Hæren: De fleste gidsler i Nairobi reddet
De fleste gidsler, som blev holdt tilbage af den somaliske terrorgruppe al-Shabaab i et butikscenter i Nairobi, er blevet reddet, oplyser Kenyas hær.
- De fleste gidsler er blevet reddet, og det meste af indkøbscentret er sikret, siger en militær talsmand, oberst Cyrus Oguna, til tv-stationen KTN.
Han gør det klart, at der stadig er gidsler i gruppens varetægt, og at en belejring af de militante fortsætter.
Antallet af dræbte ved terrorangrebet er nået op på mindst 68, oplyser Røde Kors i Kenya, efter at politiet har fundet yderligere ni lig i bygningen.
Ligene blev bragt ud kort efter, at soldater fra Kenyas militær indledte et angreb på gidseltagerne.
I en erklæring på Twitter oplyser Kenyas hær, at militærets mål er at redde alle gidsler ud i live, hvilket gør det til en meget kompliceret operation.
Fire soldater er blevet meldt såret under de seneste skudvekslinger inde i det luksuriøse indkøbscenter Westgate, hvor 10-15 maskerede mænd lørdag begik en massakre mod centrets tilfældige besøgende.
Mindst 68 er blevet dræbt og omkring 200 er blevet såret.
Over 1000 personer er evakueret efter, at 10-15 gidseltagere stormede centret lørdag.
På en al-Shabaab Twitter-konto er der ifølge den tyske avis Die Welt offentliggjort navnene på otte personer, som angiveligt deltager i terrorangrebet. De kommer fra Finland, USA, Storbritannien, Somalia og Kenya, og skulle være mellem 20 og 27 år.
Al-Shabaab tog lørdag skylden for angrebet.
Der lød søndag aften flere skudsalver inde i centret, som tidligere på dagen blev overfløjet af militær- og politihelikoptere.
En styrke på 17.700 mand fra Den Afrikanske Union kæmper sammen med den nationale hær mod al-Shabaab i Somalia.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned