Egyptiske soldater brugte stave og affyrede varselsskud op i luften for at sprede hundredvis af demonstranter, der lørdag morgen stadig var samlet på Tahrir-pladsen i det centrale Kairo.
Demonstranterne siger, at de vil fortsætte deres protester, indtil deres krav bliver opfyldt, heriblandt at den afsatte præsident Hosni Mubarak stilles for en domstol.
Enkelte demonstranter havde, i vrede over soldaternes brug af elektriske stave, kastet sten mod en af hærens busser samt en lastbil, der også blev stukket i brand.
Fredag var hundredtusinder samlet i det centrale Kairo til den største demonstration i en måned.
Da udgangsforbuddet trådte i kraft klokken 02, omringede hæren de tilbageværende demonstranter i et forsøg på at presse dem ud fra pladsen.
Generelt er der bred opbakning i den egyptiske befolkning til militæret, men samtidig lyder der stigende utilfredshed med det midlertidige militære styre.
I den seneste tid har demonstranter ytret kritik af, at det går for langsomt med at stille Mubarak og hans nærmeste til ansvar for magtmisbrug, korruption og for angiveligt at have ført milliardbeløb ud af landet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie