Hærfører dømt for folkedrab får ti minutters taletid i ankesag

Borgerkrigen på Balkan i 1990'erne trækker fortsat spor.

Tirsdag begynder en appelsag ved et FN-tribunal i den hollandske by Haag med en af krigens mest berygtede aktører, den tidligere bosnisk-serbiske hærfører Ratko Mladic.

Han er også kendt under tilnavnet "Slagteren fra Bosnien" for sin rolle i massakren i den bosniske by Srebrenica i 1995.

Her blev flere end 8000 muslimske mænd og drenge dræbt af bosnisk-serbiske soldater under ledelse af den nu 77-årige Mladic.

I 2017 blev han ved en FN-domstol fundet skyldig i krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab og idømt en fængselsstraf på livstid.

FN's menneskerettighedschef Zeid Ra-ad al Hussein beskrev efter dommen Mladic som "indbegrebet af ondskab".

Efter 16 år på flugt blev Mladic pågrebet i 2011, og han er nu en svagelig skygge af sit tidligere jeg og plaget af helbredsproblemer

Mladics ankesag skulle have været for Haag-domstolen allerede i marts i år. Derefter i juni. Men den blev flere gange udsat, fordi han havde gennemgået en tarmoperation.

Sagen indledes tirsdag med et indlæg fra forsvarsadvokaterne for Mladic, hvorefter det er anklagerens tur.

Onsdag får Mladic selv mulighed for at fremføre sine argumenter. Han er tildelt en taletid på ti minutter i sit forsøg på at få ændret dommen for sin andel i den blodige borgerkrig.

Det er uvist, om han møder op i retslokalet eller taler via et videolink.

Mladic har gennem årene kategorisk afvist alle beskyldninger.

- Jeg forsvarede mit land og mit folk, sagde han ved det første retsmøde efter tilfangetagelsen i 2011.

Mladic oplevede tidligt krigens gru, da han som helt lille mistede sin far, der blev dræbt i kamp med soldater fra Kroatiens regime under Anden Verdenskrig.

Han fulgte i sine forældres militære fodspor og havde rang af oberst i Jugoslaviens hær, da føderationen begyndt at slå sprækker i 1991.

Konflikterne brød ud, da det daværende Jugoslavien blev sønderrevet af rivalisering efter kommunismens fald.

I 1994, da borgerkrigen rasede, begik hans eneste datter selvmord med sin fars favoritpistol. Personer tæt på Mladic er citeret for at sige, at den 23-årige datters selvmord "skubbede ham ud over kanten".

Det var året før massakren i Srebrenica, der er den værste blodsudgydelse på europæisk jord siden Anden Verdenskrig.